Start

Næste udsendelse: DR2 kl.20 den 17. maj 2018

18. maj – Skydeordren der blev væk

For 25 år siden blev Nørrebro i København omdannet til en krigszone. Efter en folkeafstemning om udvidelse af EU-samarbejdet blev der bygget barrikader og sat ild i gaderne. En lovlig demonstration udviklede sig fatalt. Da politiet blev sat ind mod demonstranterne, opstod de værste gadekampe siden besættelsen. Politiet var underbemandet, dårligt udrustet og manglede tåregas. En regn af brosten fik politiet til at trække pistoler og affyre 113 skarpe skud. Talrige betjente blev såret og mindst 11 demonstranter blev ramt af politiets skydevåben. Flere var i alvorlig livsfare.

 

Tidligere udsendelser: Peitersen og Nordvestpassagen 1-4

Peitersen og Nordvestpassagen

I århundreder har mennesket søgt efter en nordlig sejlrute mellem Atlanterhavet i øst og Stillehavet i vest. Hundredevis af søfolk er gået tabt i forsøget på at finde “Nordvestpassagen”.

I fire programmer begiver eventyrer og bådbygger Erik Peitersen, hans barndomskammerat Jens Kjeldsen og dennes grønlandske hustru Dorthe sig ud i et af klodens mest isfyldte og barske farvande for at finde vejen igennem den sagnomspundne passage.

Vært: Erik Peitersen

Se udsendelserne her:

Comments are closed